Download dokument () af 20
Send e-mail
Download
Du har overskredet grænsen for antal downloads
Klummen er bragt på GridTech d. 5. maj 2022.
Der er i den grad blevet sat turbo på digitaliseringen i løbet af de seneste to år. Det sætter datacenterbranchen i en slem kattepine, hvor de både skal håndtere den massive sult på data og samtidig skrue ned for energien.
Aldrig har vi været mere afhængige af internettet, digitale værktøjer og data, og noget tyder på, at vi har trådt alt for hårdt på speederen hvad angår vores dataforbrug lige præcis på et tidspunkt, vi har allermest brug for at hive i klimabremsen, hvis vi for alvor skal gøre os forhåbninger om at reducere CO2-udledningen og leve op til EU’s klimamål om CO2-neutralitet i 2050.
I kombination med den nuværende krisesituation i Ukraine og regeringens dugfriske tiltag Danmark Kan Mere II, der skal sikre Danmarks uafhængighed af russisk gas, risikerer vi at løbe tør for energi inden for blot få måneder.
Derfor befinder databranchen sig lige nu i et dilemma: For megabit går hånd i hånd med megawatt, og eftersom vi producerer flere data, vil vores energiforbrug naturligt følge med. Så hvordan tackler vi vores massive behov for data samtidig med, at vi skal reducere vores energiforbrug og styrke den grønne omstilling?
Det kræver først og fremmest en nytænkning af datacentrenes rolle og indretning af mere global karakter. Men det betyder ikke, at vi blot skal læne os tilbage og ikke gøre noget. For der er noget, vi kan gøre. Også lokalt.
Et stort datacenter sluger i sig selv op imod 4 procent af vores samlede elforbrug, og vi er allerede ved at løbe tør for plads.
Tal fra Energistyrelsen viser, at datacentre i 2030 vil stå for 16,5 procent af Danmarks årlige energiforbrug.
Det betyder, at datacenteroperatørerne i takt med at elektrificeringen nu tager fart og breder sig til andre til andre sektorer, der i højere grad skal kæmpe om den energiproduktion, den øgede databehandling kræver.
Det handler om integration
Det kræver først og fremmest en nytænkning af datacentrenes rolle og indretning af mere global karakter. Men det betyder ikke, at vi blot skal læne os tilbage og ikke gøre noget. For der er noget, vi kan gøre. Også lokalt.
En del af løsningen ligger i investere i udvikling af nye målemetoder og tilgange til drift og design for at kunne retfærdiggøre energiforbruget.
Men også i lige så høj grad integrere vores datacentre i et grønt energisystem, hvor vi både skruer op for produktionen og adgangen til grøn strøm og samtidig bidrager til det samlede energisystem – ikke blot for at imødekomme den øgede efterspørgsel efter grøn strøm, men i lige så høj grad for at sætte et definitivt punktum for olie- og gasproduktionen.
Kløft et startskud til fornyelse
Så for at vende tilbage til dilemma: vores samfund er på den ene side dybt afhængigt af data, ligesom data er afhængige af strøm, der hvad enten den er sort eller grøn, ser ud til at blive en mangelvare, som verden ser ud lige nu.
Vi befinder os i en krise. Men som jeg ser det, kan det blive startskuddet til de grønne visioner og investeringer, som datacenterbranchen har haft brug for. For der findes allerede både grønne og energibesparende tiltag inden for branchen, der blot venter på at blive taget i brug. Eksempelvis kan overskudsvarme fra datacentre bruges til at opvarme stuen, mens vi kan optimere køling af servere i større datacentre ved at erstatte luftkøling med vandkølingssystemer og dermed reducere energiforbruget med op til 40 procent.
Jeg er overbevist om, at data og strøm kan indgå i et mere harmonisk forhold inden for den nærmeste fremtid, og at datacentrene kan blive en decideret en positiv drivkraft bag omstillingen til vedvarende energi. For vi har i den grad brug for flere megabit for færre megawatt.
